Hvad skal der stå i din tilgængelighedserklæring? Bilag 4, forklaret
Sidst opdateret: august 2026
De fleste danske webshop-ejere, der er omfattet af tilgængelighedsloven, opdager kravet om tilgængelighedsoplysninger sent — ofte længe efter, de er gået i gang med selve webshoppen. Det er ærgerligt, for det er den del af loven, der er billigst at få styr på. Du skal ikke ombygge noget. Du skal skrive et dokument.
Her er, hvad der skal stå i det.
Først: skal du overhovedet have et?
Kravet gælder kun, hvis din webshop er omfattet af loven. Er I en mikrovirksomhed — færre end 10 ansatte, og omsætning eller balance på højst 2 mio. euro — er I undtaget, og så skal I hverken lave dokumentet eller offentliggøre det. Læs mere om, hvem der er omfattet, hvis I er i tvivl.
Resten af denne artikel forudsætter, at I er omfattet.
Hvad loven faktisk siger
Kravet står i tilgængelighedslovens § 35:
> Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer en tjeneste, udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4 og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov.
Læg mærke til to ting. For det første inden: dokumentet skal foreligge, før tjenesten leveres — ikke når nogen spørger. For det andet skal det ikke bare konstatere, at I overholder kravene. Det skal forklare hvordan.
Bilag 4 hedder i loven "Oplysninger om tjenester, der opfylder tilgængelighedskravene", og svarer til bilag V i EU-direktivet. Det er derfor, dokumentet i praksis kaldes både "bilag 4-oplysninger", "tilgængelighedserklæring" og "Annex V statement" — det er det samme.
De tre punkter, dokumentet skal indeholde
Bilag 4 stiller tre krav til indholdet:
1. En generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater.
Altså: hvad er det her for en webshop? Hvad sælger I, og til hvem? Kort og på almindeligt dansk. "I tilgængelige formater" betyder, at selve beskrivelsen skal kunne læses af fx en skærmlæser — så ikke et billede af tekst, og ikke en utilgængelig PDF.
2. De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten fungerer.
Hvordan bruger man shoppen? Hvordan finder man varer, lægger dem i kurven, og gennemfører et køb? Det lyder banalt, men pointen er, at en bruger skal kunne danne sig et billede af, hvordan tjenesten virker, før de går i gang.
3. En beskrivelse af, hvordan de relevante tilgængelighedskrav opfyldes af tjenesten.
Det er hovedretten. Her skal I forklare, hvordan shoppen lever op til kravene — i praksis EN 301 549, som bygger på WCAG 2.1 AA. Hvad har I gjort? Hvad understøtter shoppen? Kan man betjene hele købsflowet med tastatur? Fungerer den med skærmlæser? Er farvekontrasten i orden?
Hvor skal dokumentet ligge?
Oplysningerne skal indgå i jeres almindelige forretningsbetingelser eller et tilsvarende dokument. I praksis betyder det for de fleste webshops: en selvstændig side — fx `/tilgaengelighed` — som der henvises til fra handelsbetingelserne og typisk også fra footeren.
Der er også et krav, som næsten alle overser: oplysningerne skal offentliggøres skriftligt og mundtligt, og på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap. "Mundtligt" lyder mærkeligt for en webshop, men det betyder i praksis, at hvis en kunde ringer og spørger, hvordan shoppen fungerer for skærmlæserbrugere, skal I kunne svare — ikke bare henvise til en side. Sørg for, at den, der tager telefonen, kender dokumentet.
Afsnittet, folk gør forkert: kendte begrænsninger
Her er den vigtigste advarsel i hele artiklen.
Det er fristende at skrive, at shoppen "er fuldt i overensstemmelse med WCAG 2.1 AA". Lad være — medmindre I har fået lavet en fuld manuel gennemgang, der faktisk dokumenterer det.
Automatiske værktøjer, vores eget inklusive, kan finde omkring 30-40 % af tilgængelighedsproblemer. Resten kræver et menneske: giver alt-teksten mening i forhold til billedet? Er rækkefølgen logisk for en skærmlæserbruger? Kan man faktisk gennemføre et køb med tastatur alene? En scanning uden fejl er ikke det samme som en tilgængelig webshop.
Det er ikke bare et fagligt forbehold. I USA har FTC idømt en leverandør af et tilgængelighedsværktøj en bøde på 1 mio. dollars for at hævde, at værktøjet kunne gøre websteder »compliant«. Overdrevne påstande om egen tilgængelighed er i sig selv en risiko.
Den ærlige — og lovmedholdelige — formulering er derfor typisk, at shoppen er delvist i overensstemmelse, med en liste over de punkter, I kender til, og hvornår I forventer at rette dem. Det er ikke en indrømmelse af svaghed. Det er præcis, hvad et bilag 4-dokument er beregnet til at indeholde.
Feedback og kontakt
Bilag 4 nævner ikke en klageadgang som et fjerde punkt. Men loven kræver, at tjenesteydere har procedurer for at følge op på klager og indberetninger om manglende overholdelse — og en erklæring uden en kontaktvej gør den procedure meningsløs i praksis.
Skriv derfor en e-mail eller en kontaktside ind i dokumentet, som brugere kan bruge, hvis de støder på et tilgængelighedsproblem. Og nævn, at klager også kan rettes til Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med e-handelstjenester i Danmark.
Hold det opdateret
Dokumentet er ikke en engangsopgave. Ændrer I shoppens tema, tilføjer et nyt betalingsmodul eller bygger checkout om, kan billedet være et andet. Sæt en dato på dokumentet ("Senest opdateret: …") og kig på det, når I laver større ændringer — og mindst en gang om året.
Kom i gang
Vi har lavet en gratis skabelon, der stiller jer de spørgsmål, dokumentet kræver, og skriver et udkast på almindeligt dansk, som I kan sætte direkte ind på jeres side. Intet gemmes hos os — det hele foregår i jeres egen browser.
Prøv bilag 4-generatoren gratis
Er I usikre på, hvad der skal stå i afsnittet om kendte begrænsninger, kan I starte med et gratis tjek af jeres forside og se, hvad der dukker op.
Denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Kilder: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (LOV nr. 801 af 07/06/2022), § 35 og bilag 4 · Direktiv (EU) 2019/882, artikel 13 og bilag V.